tirsdag den 24. maj 2011

Konfirmationstale 20. maj 2011

Konfirmationstale – a la bibelslamming – fredag 20. maj 2011 i Køge Kirke
ved sognepræst Susanne Fabritius de Tengnagel
Foto af stolestade i Strøby Kirke.

I skal ikke høre en almindelig prædiken af mig i dag, men en såkaldt bibelslamming.
For en måneds tid siden bad jeg jer konfirmander fra Søndre Skole lytte godt efter evangeliet om kvinden, der skulle stenes. Jeg læste teksten op et par gange, og derefter skulle I skrive de tanker og associationer ned, som I fik ved at lytte til historien. Jeg har brugt en god del af det, I fik skrevet ned, som jeg har blandet med mine egne associationer. Hør engang, hold ørerne stive, ikke af kulde, men af varm opmærksomhed!

Tekst: Johannesevangeliet 8,1-11: ”Den af jer der aldrig selv har gjort noget forkert, kan jo kaste den første sten.”
Tekstudgave: Den Nye Aftale.
Jesus tog ud til Oliebjerget, og om morgenen kom han tilbage til templet. Folk kom til ham, og han satte sig ned og begyndte at undervise dem. De skriftkloge og farisæerne kom med en kvinde der var blevet grebet i utroskab, og de stillede hende ind midt i forsamlingen. ”Rabbi,” sagde de. ”Kvinden her er taget på fersk gerning sammen med en anden mand, og i Loven står der at den slags kvinder skal stenes. Hvad siger du til det?” De stil-lede spørgsmålet for at få Jesus til at sige noget de kunne anklage ham for, men han bøjede sig bare forover og gav sig til at skrive med en finger i sandet. Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde: ”Den af jer der aldrig selv har gjort noget forkert, kan jo kaste den første sten.”
Og så bøjede han sig igen frem og skrev i sandet. Da de hørte det, forsvandt de én efter én, de ældste først, og til sidst var Jesus alene tilbage med kvinden.
”Hvor blev de andre af?” spurgte Jesus og rettede sig op. ”Var der ingen der dømte dig?” ”Nej, Herre,” svarede kvinden. ”Det gør jeg heller ikke,” sagde Jesus. ”Du kan gå, men fremover skal du lade være med at gøre noget forkert.”
-----

Åh åh åh uhåh!
kast ikke med sten når du selv bor i glashus

Se dine egne fejl før du ser efter andres.
og hvis du ikke kan se,
sku du ta’ og få en synsprøve hos Louis Nielsen
eller købe dine briller i Synoptik!

Fej for egen dør, før du fejer for andres.
Eller er du fej nok til at opfatte dig selv som hyper clean og kan dømme andre?

Sten på sten på sten
Hjerter så hårde som sten
Ubarmhjertige hjerter som sten der dræber.

Men den gyldne regel lyder:
Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.
Man skal behandle andre som man selv vil behandles.

Se de andres gode sider, før du dømmer.

Ingen er jo perfekte eller uden synd.
Det skulle da lige være Jesus og Josefine!

Ingen mennesker er perfekte, og alle mennesker begår fejl, som de senere vil fortryde.

Sten på sten på sten
Hører I, sten på sten som hårde hjerter
Hvad siger du, Jesus? ja, du, Jesus?
Du må da ha en mening om samfundets love og denne kvinde, som bør stenes?
I moseloven står jo, at når en jomfru er forlovet med en mand, og en anden mand træffer hende inde i byen og har samleje med hende, skal I bringe dem begge ud til byporten og stene dem til døde.

Åh, åh! Det er ikke engang den islamiske hellige bog, Koranen, jeg citerer, men Bibelen, Jesus, Bibelen!
De kristnes hellige bog.
Skal jeg stave det for dig: B-I-B-E-L-E-N! Bibelen!

Vor Herre bevare os! Bibelen!
– Og det gør han!
Vorherre, - bevarer os.
Ja, han bevarer os, helt igennem, bevarer os!
Med hud og hår bevarer han os!
I liv og død bevarer han os!

For Jesus ændrede den stenende og dræbende samfundsorden, hvor mennesket er til for lovens skyld og ikke loven for menneskets skyld.

Ingen er perfekte eller uden synd.

Men ”Den af jer der aldrig selv har gjort noget forkert, kan jo kaste den første sten.”

De hørte det minsandten,
flokken af fordømmende mænd,
dobbeltmoralske var de, ja, de var, dobbeltmoralske,
De hørte det!
og så forsvandt de én efter én, de luskede bort!
de ældste først, de ældste ……!

Er det sandt, at jo ældre man bliver, jo nemmere kan man indse sine fejl?
Vi gentager lige spørgsmålet:
Er det sandt, at jo ældre man bliver, jo nemmere kan man indse sine fejl?

Du skrev i sandet, Jesus, men ingen aner, hvad du skrev,
for vinden har blæst det bort.

Var det dommen over mennesket, du skrev, Jesus.
Dommen: kendt skyldig? var det det du skrev, Jesus! Skyldig!
Hellere såres af sandheden end glædes af løgnen.
Og i stedet sagde du, Jesus, på korset:
Du sagde: Far, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør?

Som advokat for os alle
- som stedfortræder
gør DU os clean uden fordømmelse.
”Jeg dømmer dig heller ikke” sagde du til kvinden!

For Guds højesteret er der tilgivelse.
Hold da op!
Tilgivelse
for Guds højesteret!
Hold da op, er det ikke for nemt!

Ingen er jo perfekte eller uden synd.
DET SKULLE DA LIGE VÆRE JESUS!

0 kommentarer:

Send en kommentar